Klokken 3.15 ringede vækkeuret den 31. juli... Den store lyst til at stå op havde jeg ikke, og så alligevel.
Jeg stod op, pakkede de sidste ting og spiste morgenmad. Så gik turen ellers i fars bil med mor og Mia ved siden af og far og Karen på forsædet mod Kastrup Lufthavn. Her spiste vi lidt og mødtes med Urd fra AFS... Jeg fik billet og fik mine ting tjekket ind. Så skulle jeg afsted... Vi begyndte da vist lige at tude allesammen!!
Jeg havde egentlig fået at vide jeg skulle rejse med en pige fra Grønland, men nej. "Du skal ikke tage dig af at der er to navne på kuverten, det er kun dig..." .... Nå okay!
Ergo gik jeg ind i flyet alene.
8.5 timer senere stod jeg af flyet i Newark Aiport, New York og fandt frem til min gate..
Prøvede at finde internet, og fandt det da også, men de ville ha' penge for det!! Fuskere.. Så, intet internet.
Her skulle jeg vente 5 timer, hvilket blev til 7,5 i stedet... Fantastisk! Det er en virkelig kedelig lufthavn -.- Og hvor jeg dog hader alle de papirer der skal udfyldes når man skal ind i USA!! Det er galt...
Men så kom en pige pludselig hen til mig, prikkede mig på skulderen og sagde "Are you travelling with AFS?" og vi begyndte at snakke. Sjovt nok skulle hun til det samme sted i Panama som mig ^^
7 timer efter ankomst i New York fløj vi videre og på et eller andet tidspunkt ankom vi til Panama City, mødtes af to frivillige fra AFS og gik så ind i en mur af varm, tyk og fugtig luft.
Yuck!
Vi kørte til lejren, ankom klokken 1 om natten, alle sov i store sovesale. Efter 30 timers rejse var jeg godt nok træt og gik så i seng.... Men selv efter disse 30 timer, jeg havde været vågen, havde jeg problemer med at sove. Der var virkelig varmt og en høj luftfugtighed i den sovesal. På et tidspunkt vågnede jeg så, fordi der var utrolig koldt i sovesalen.. Yuck!
Anyways, næste dag skulle vi møde folk og lave papirer til visum usw.
De 7 af os, som nu bor i Changuinola skulle afsted først, så vi tog en bus og kørte 12 timer... Laaaang tur.. Og hvor de overdriver deres aircondition i busserne - it was freezing, selv med lange bukser, kæmpe hættetrøje og uldsokker!
Endelig ankom vi i Changuinola og jeg fik at vide at min familie ikke var der "You'll just stay here a few days..." Og jeg tænkte "what??" og var lige ved at give op med det samme. Men så måtte jeg jo tage mig sammen...
Jeg stod op, pakkede de sidste ting og spiste morgenmad. Så gik turen ellers i fars bil med mor og Mia ved siden af og far og Karen på forsædet mod Kastrup Lufthavn. Her spiste vi lidt og mødtes med Urd fra AFS... Jeg fik billet og fik mine ting tjekket ind. Så skulle jeg afsted... Vi begyndte da vist lige at tude allesammen!!
Jeg havde egentlig fået at vide jeg skulle rejse med en pige fra Grønland, men nej. "Du skal ikke tage dig af at der er to navne på kuverten, det er kun dig..." .... Nå okay!
Ergo gik jeg ind i flyet alene.
8.5 timer senere stod jeg af flyet i Newark Aiport, New York og fandt frem til min gate..
Prøvede at finde internet, og fandt det da også, men de ville ha' penge for det!! Fuskere.. Så, intet internet.
Her skulle jeg vente 5 timer, hvilket blev til 7,5 i stedet... Fantastisk! Det er en virkelig kedelig lufthavn -.- Og hvor jeg dog hader alle de papirer der skal udfyldes når man skal ind i USA!! Det er galt...
Men så kom en pige pludselig hen til mig, prikkede mig på skulderen og sagde "Are you travelling with AFS?" og vi begyndte at snakke. Sjovt nok skulle hun til det samme sted i Panama som mig ^^
7 timer efter ankomst i New York fløj vi videre og på et eller andet tidspunkt ankom vi til Panama City, mødtes af to frivillige fra AFS og gik så ind i en mur af varm, tyk og fugtig luft.
Yuck!
Vi kørte til lejren, ankom klokken 1 om natten, alle sov i store sovesale. Efter 30 timers rejse var jeg godt nok træt og gik så i seng.... Men selv efter disse 30 timer, jeg havde været vågen, havde jeg problemer med at sove. Der var virkelig varmt og en høj luftfugtighed i den sovesal. På et tidspunkt vågnede jeg så, fordi der var utrolig koldt i sovesalen.. Yuck!
Anyways, næste dag skulle vi møde folk og lave papirer til visum usw.
De 7 af os, som nu bor i Changuinola skulle afsted først, så vi tog en bus og kørte 12 timer... Laaaang tur.. Og hvor de overdriver deres aircondition i busserne - it was freezing, selv med lange bukser, kæmpe hættetrøje og uldsokker!
Endelig ankom vi i Changuinola og jeg fik at vide at min familie ikke var der "You'll just stay here a few days..." Og jeg tænkte "what??" og var lige ved at give op med det samme. Men så måtte jeg jo tage mig sammen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar